Mulighed for overtagelse af kursusvirksomhed?

Kursusvirksomheden som primært agerer i Midtjylland og Storkøbenhavn sælges.

Virksomheden, som har været i en særdeles positiv udvikling siden 2008, og som i dag er fast forankret på markedet både med hensyn til kundekreds og omdømme, har med en stabil omsætning åbnet muligheden for udvikling af nye (ikke konkurrerende) forretningsgrene for nuværende ejere. Derfor søges interessenter til køb og drift af kursusvirksomheden som er specialiceret i branchespecifik undervisning på akademisk niveau. 
 
Virksomhedens “brand”, ungdommelige ideologi og “state of the art - solutions” har dannet grundlag for et sundt, positivt og moderne omdømme i branchen. 
 
Som en del af salget medfølger know-how, support, samt tilhørende software og udstyr i overdragelsen. 
 
Desuden tilbyder virksomheden i salgsøjemed fortsat professionelle freelanceundervisere og undervisningsrelateret assistance på højeste niveau til sikring af den fortløbende drift og opretholdelse af virksomhedens kernekompetencer.
 
I forbindelse med overdragelsen tilstræbes naturligvis bedst mulige gennemsigtighed ved udlevering af kontrakter, bogholderi og regnskabstal. Realitetsforhandlinger forudsætter tiltrædelse af hensigtserklæring med vilkår om blandt andet tavshedspligt.
 
Forventet salgspris 4,8 mio. kr. 
 
For nærmere oplysninger kan advokat Thomas Schioldan Sørensen, Dalgas Avenue 42, 8000 Aarhus C kontaktes på tlf. 4242 2600 eller ts@rodstenen.dk.