Benjamin Kristensen

Advokatfuldmægtig

Om Benjamin Kristensen

Benjamin Kristensen er advokatfuldmægtig ved Rödstenen og påbegyndte i september 2025 sit tredje og sidste år som advokatfuldmægtig. Benjamin har gennemført både den teoretiske og den praktiske del af advokatuddannelsen.

Benjamin beskæftiger sig hovedsageligt med procesret, hvor han fører komplekse rets- og voldgiftssager mod både offentlige og private parter med tvister af såvel erhvervs- som privatretlig karakter. Han behandler sagerne fra tvistens opståen og indtil sagen er endeligt afviklet i form af forlig eller afgørelse. Arbejdet foregår typisk inden for områderne fast ejendom, herunder mangelssager og tvister mellem sælger og køber. Herudover har Benjamin også erfaring inden for det plan-, miljø- og ekspropriationsretlige område, hvor han tidligere har ført flere sager ved de respektive nævn inden for områderne.

I forbindelse med arbejdet med procesret har Benjamin oparbejdet en betydelig erfaring med de tvister og processuelle udfordringer, der kan opstå undervejs i en retssag. Dette omfatter blandt andet udarbejdelse og tilrettelæggelse af spørgsmål til syn og skøn, håndtering af bevisførelse, vurdering af processuelle indsigelser samt strategiske overvejelser om sagens tilrettelæggelse og fremdrift. Benjamin arbejder desuden med inkassosager, herunder inddrivelse af fordringer, udarbejdelse af betalingspåkrav og stævninger samt førelse af retssager i den forbindelse.

Tillidserhverv:
• Beskikket som censor ved Censorkorpset for de juridiske uddannelser i Danmark for perioden 1. april 2026 til 31. marts 2026

Uddannelse:
• Cand.jur., Aarhus Universitet, 2023.