Anders Boserup Lauridsen

Advokat (H)|Partner

Om Anders Boserup Lauridsen

Anders Boserup Lauridsen beskæftiger sig primært med kommercielle/erhvervsrettede tvister samt kommercielle kontrakter og køb/salg af virksomheder.

Som rådgiver for danske virksomheder og virksomhedsejere bistår Anders jævnligt med at tilrettelægge og gennemføre køb/salg af danske virksomheder, ligesom han rådgiver om kapitalfremskaffelse. Anders har rådgivet i adskillige transaktioner, hvor danske ejerledere har solgt deres virksomheder (helt eller delvist) til danske eller udenlandske købere, og Anders kan varetage forhandlinger på såvel dansk som engelsk.

I naturlig sammenhæng med Anders’ erfaringer inden for M&A, rådgiver Anders også virksomheder og kapitalejere med kontrakter, herunder i relation til samhandels- og/eller kapitalejerforhold. Som er særligt interesseområde rådgiver Anders både bankejede og uafhængige leasingselskaber vedrørende alle væsentlige forhold inden for leasing.

I tillæg til denne rådgivning har Anders omfattende erfaring med at føre komplicerede retssager vedrørende erhvervsretlige forhold, bl.a. omstødelsesforhold, kautionsforhold, pengeinstitutengagementer, ledelsesansvar, leasingaftaler, internationale kontrakter, sager om kontraktfortolkning og køberetlige tvister. Anders har tidligere været konstitueret landsdommer og han er medlem af Advokatsamfundets procesretsudvalg.