6 juli, 2019
Landbrugsstyrelsen kontrollerer lige nu opfyldelse af bopælspligten på landbrugsejendomme
Advokatfirmaet Rodstenen
I Danmark bliver der købt og solgt cirka 5.000 landbrugsejendomme
om året. Bopælspligten er et grundlæggende princip i landbrugsloven.
Bopælspligten beror på et politisk ønske om at understøtte bosætningen på landet, og ved en lovændring i 2010 blev bopælspligten udvidet fra 8 år til 10 år. Samtidig blev bopælspligten gjort upersonlig. Det vil sige, at det blev muligt at udleje sin landbrugsejendom og på den måde opfylde sin bopælspligt.
Landbrugsstyrelsens har lige nu fokus på opfyldelse af bopælspligten
Landbrugsstyrelsen har lige nu fokus på opfyldelse af landbrugspligten, og alene i 2018 udførte landbrugsstyrelsen en lange række stikprøvekontroller. Både personlige erhvervelser og selskabserhvervelser blev kontrolleret for erhvervelsesperioden 2013-2017.
Risiko for påbud, tvangsbøde og/eller tvangssalg
Dette resulterede i en række sager som følge af, at bopælspligten ikke var opfyldt. Hvis landbrugsstyrelsen via offentlige registre etc. finder indikationer på, at bopælspligten ikke er opfyldt, vil sagen blive sendt i høring hos ejeren af landbrugsejenden. Det betyder, at du som ejer af landbrugsejendommen modtager et brev fra landbrugsstyrelsen. Hvis du modtager et høringsbrev, er det vigtigt, at du søger rådgivning og vejledning med henblik på bedst muligt at undgå, at du får et påbud. Hvis du ikke efterlever påbuddet, kan du risikiker at få en stor bøde og blive pålagt at betale løbende tvangsbøder, indtil bopælspligten er opfydt, eller ejendommen er (tvangs)solgt.
Hvad er en ”bopælspligt” ?
Når du køber en landbrugsejendom, har du som udgangspunkt pligt til at bebo denne i 10 år.
Bopælspligten betyder, at du skal anvende ejendommen som din helårsbolig. Bopælspligten indtræder som udgangspunkt senest 6 måneder efter, at der foreligger en endelig købsaftale. Herefter løber den 10 årige periode.
Bopælspligten er med årene blev lempet. Det er ikke nødvendigvis et krav, at stuehuset bebos. Bopælspligten kan også opfyldes på følgende måder:
- Fra en anden landbrugsejendom, som du helt eller delvist ejer
- Fra en anden landbrugsejendom, som din ægtefæller eller samlever ejer helt eller delvist
- Fra et parcelhuse(placeretibyzone), så fremt visse betingelser er opfyldt, herunder at parcelhuset er beliggende max. 2 km fra landbrugsejendommen
Det er de samme principper, der gælder, såfremt du ejer landbrugsejendommen via et selskab.
Hvem kan opfylde bopælspligten?
Hvis du udlejer landbrugsejendommen, kan lejeren opfylde bopælspligten. Hvis du har købt landbrugsejendommen via et selskab, så vil bopælspligten skulle opfyldes af en lejer, idet forpligtelsen i sagens natur er personlig.
Hvad hvis du flytter inden for den 10 årige periode?
Hvis du (eller en lejer) flytter inden for den 10 årige periode, skal du indberette dette til landbrugsstyrelsen inden 4 uger efter fraflytning, hvorefter du som regel får 6 måneder til igen at opfylde bopælspligten. Hvis stuehuset står tomt i denne periode, vil det blive fraregnet i den 10 årige periode.
Vores anbefaling
Det er vore anbefaling, at du ved et forestående køb af en landbrugsejendom gør dig det klart, hvordan du vil opfylde bopælspligten, ligesom du sikrer dig, at du på behørigvis får indrapporteret til landbrugsstyrelsen. Hvad enten du er landmand, deltager i et gårdråd eller bestyrelse, bør du nøje overveje, om bopælspligten er opfyldt, såfremt der sker ændringer i relation til bopælen.
Kontakt
Advokat Thomas Schioldan Sørensen rådgiver om landbrugets retsforhold og har løbende et betydeligt antal landbrugshandler. For nærmere spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående, kan han kontaktes på tlf. +45 4242 2600 eller ts@rodstenen.dk.