2 juni, 2018
Bank var ikke berettiget til at korrigere i handelspriserne for en række valutahandler
Advokatfirmaet Rodstenen
Østre Landsret har den 30. maj 2018 afsagt dom, hvorefter banken i henhold til aftalegrundlaget mellem banken og kunden ikke var berettiget til at foretage efterfølgende korrektion af handelspriserne for en række valutahandler.
Den 15. januar 2015 omkring kl. 10:30 (CET) fjernede Den Schweiziske Nationalbank uden varsel den dagældende fastkurspolitik for CHF overfor EUR, hvilket førte til en ekstraordinær markedssituation i forløbet herefter. Navnlig landmænd og ejendomsinvestorer har i et ikke uvæsentligt omfang været disponeret indenfor valutahandler i Schweizerfranc, såsom lån i Schweizerfranc, valutaswap og/eller terminsforretninger.
De nærmere omstændigheder var, at banken den 15. januar 2015 gav meddelelse til kunden om, at der var sket salg af 5 valutaforretninger til kurs 1,9729, mens en anden forretning var solgt til kurs 1,9727. Dette var i overensstemmelse med parternes aftale, idet kunden på alle forretninger havde indlagt en såkaldt stop-ordre (stop loss) på kurs 1,198.
Landsretten lagde til grund, at banken i meget vidt omfang ikke kunne få gennemført sine handelsanmodninger i minutterne efter kl. 10:30.
Efter nedlukning af samtlige forretninger foretog banken derfor ensidigt en korrektion af handelskurserne og ændrede dermed afregningsprisen overfor bankkunden.
Landsretten fandt, at banken ikke efterfølgende havde adgang til at korrigere handelskursen ved salget af kundens forretning og dermed afregningsprisen, idet dette var i strid med parternes aftale.
Kunden blev tilkendt en samlet erstatning på kr. 1.611.112,36 med tillæg af renter og sagsomkostninger.
Thomas Schioldan Sørensen bistår bankkunder i ansvarssager. Han fremhæver, at >>dommen kan have direkte betydning for de øvrige verserende retssager, der verserer omkring samme spørgsmål, ligesom andre bankkunder, der frivilligt eller tvangsmæssigt måtte være blevet nedlukket i valutahandler i Schweizerfranc kan have betydelig nytte af dommen. Landsretten fastslår således, at en bank ikke uden videre ensidigt kan bestemme afregningspriserne overfor kunden<<.
June 02, 2018
Bank var ikke berettiget til at korrigere i handelspriserne for en række valutahandler
>>Det er væsentligt at fremhæve, at man som bankkunde er forpligtet til uden ugrundet ophold at reklamere overfor banken, såfremt man måtte finde, at banken ikke har afregnet til de reelle afregningspriser. Det er min anbefaling, bankkunder først og fremmest bør afklare forholdet ved kontakt til advokat eller anden rådgiver.<<
For det tilfælde, at du måtte have spørgsmål eller bemærkninger til din juridiske- og økonomiske situation, bør du kontakte din lokale landbrugsrådgiver eller advokat Thomas Schioldan Sørensen på tlf. 42 42 26 00 eller ts@rodstenen.dk.