Inden for de seneste 12–18 måneder har pengeinstitutters rådgivning vedrørende rente- og valutaswaps i stadig større udstrækning fået mediernes opmærksomhed. Det har naturligt afstedkommet, at en række ejendomsselskaber, andelsboligforeninger og landmænd har rettet henvendelse til rådgivere med indsigt og erfaring inden for disse finansielle derivater, ligesom nogle juridiske rådgivere måske dermed har fået et nyt arbejdsområde.

Det er ikke unaturligt, at en rådgivning i værste fald kan resultere i et erstatningsansvar. Endvidere er det logisk, at antallet af ansvarssager stiger, når flere og flere bankkunder får deres engagement og aftale-grundlag vurderet hos en juridisk rådgiver.

For blot halvandet år siden kunne undertegnede bistå klienter med forhandlinger eller førelse af retssager uden mediernes interesse, men med den stadig stigende mediefokus kan jeg via medierne fornemme en vis aktivitet hos juridiske kolleger.

Jeg finder det derfor belejligt at fremkomme med nogle betragtninger omkring de økonomiske aspekter ved førelse af en retssag af denne art og karakter med fokus på mulighederne for retshjælpsdækning samt Pengeinstitutankenævnets kompetencer.

Når jeg netop nu finder det belejligt, skyldes det en mulig praksisændring hos Pengeinstitutankenævnet, der hidtil, som den altovervejene hovedregel, har afvist at behandle landbrugsrelaterede sager med den begrundelse, at kundeforholdet var af erhvervsmæssig karakter.

Pengeinstitutankenævnet er således fremkommet med en nyere kendelse, der efter min opfattelse åbner op for en praksisændring, idet Pengeinstitutankenævnet med stemmerne 4-1 indlod sig på at behandle en klagesag anlagt af en landmand med begrundelsen: ”Aftalernes tilknytning til klagerens virksomhed er uklare. Aftalerne adskiller sig imidlertid ikke fra, hvad der kunne forekomme i et privatkundeforhold. Vi finder herefter ikke, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig.”

Forståelsen af ovennævnte afgørelse er helt central i relation til landmændenes stillingtagen til, om sagen indledningsvis skal forelægges ankenævnet. Med ovennævnte afgørelse har forsikringsselskaberne nu umiddelbart grundlag for at afvise at meddele tilsagn om retshjælpsdækning med den begrundelse, at sagen først skal forelægges ankenævnet. Det følger således af almindelige retshjælpsvilkår, at forsikringssel-skaberne normalt ikke dækker sager, der først kan indbringes for et nævn, herunder Pengeinstitutanke-nævnet.

Derfor har ovennævnte kendelse afstedkommet afvisning om retshjælpsdækning.

Undertegnede har derfor tilskrevet Pengeinstitutankenævnet med anmodning om Pengeinstitutankenævnets bemærkninger til betydningen af ovennævnte afgørelse med det formål bedst muligt at hindre, at de forestående Pengeinstitutankenævnssager ikke uden videre bliver afvist som erhvervsrelaterede, idet så-danne afvisninger vil have uheldige økonomiske konsekvenser for landbrugskunder, idet det følgelig er forbundet med omkostninger (også) at føre sagen ved Pengeinstitutankenævnet med den yderligere risiko, at pengeinstituttet ikke vil følge Pengeinstitutankenævnets afgørelse.

Ovennævnte forespørgsel forventes behandlet inden for 2-3 uger, men på det foreliggende grundlag er det centralt, at ovennævnte aspekter drøftes med kunden, inden der måtte iværksættes retlige tiltag.