2 december, 2013
TS er dansk og international voldgiftsdommer
Advokatfirmaet Rodstenen
Den 19. november 2013 blev advokat Thomas Schioldan Sørensen certificeret dansk og international voldgiftsdommer.
Voldgift er et alternativ til konfliktløsning ved de almindelige domstole og har en række fordele. Eksempelvis er sagsbehandlingstiden normalt hurtigere end ved de almindelige domstole, hvormed parternes retsstilling kommer til en afklaring uden lange berammelsestider, ligesom voldgiftskendelsen er endelig.
Mange kontrakter i erhvervsforhold har indbygget voldgiftsklausuler til afgørelse af konflikter i kontraktforhold.
Advokat Thomas Schioldan Sørensen bistår blandt andet som partsrepræsentant i voldgiftssager, voldgiftsdommer og med udarbejdelse af kommercielle kontrakter med konfliktforebyggende bestemmelser.
For nærmere oplysninger kan advokat Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på tlf. 4242 2600 eller ts@rodstenen.dk.