Hvad betyder en stop loss?

Betydningen af en aftale om en såkaldt stop loss har de seneste måneder været særlig aktuel - navnlig på grund af schweizerfrancens (CHF) betydelige kursstigning.

En aftale om stop loss har ikke en entydig juridisk betydning. Direkte oversat betyder det ”stop tab”. Aftale om stop loss indgås navnlig ved handel med finansielle derivater og valutaer. En stop loss-aftale har det naturlige formål at begrænse et givet økonomisk tab ved en for bankkunden negativ udvikling ved eksempelvis en valutakurs. Der kan imidlertid herske tvivl om den retlige forståelse af en stop loss.

En aftale om et finansielt derivat, eksempelvis en renteswap eller valutaswap, eller en aftale om at optage lån i fremmed valuta, indgås typisk mellem bankkunden på den ene side og pengeinstituttet på den anden side. Det samme er tilfældet i relation til en aftale om stop loss, der måtte være tilknyttet førnævnte aftale.

Der er således som udgangspunkt tale om en almindelig obligationsretlig aftale mellem 2 uafhængige parter. Med mindre andet måtte være aftalt, har pengeinstituttet således en forpligtelse til at stoppe tabet på en given kurs, såfremt der er tale om en valuta.

Det indebærer som udgangspunkt, at det er pengeinstituttets ansvar og forpligtelse at nedlukke forretningen til den aftalte kurs. For det tilfælde at pengeinstituttet ikke måtte have formået at nedlukke forretningen til en aftalt kurs, hvormed forretningen først måtte være blevet nedlukket til en kurs, der overstiger den aftalte stop loss-kurs, så er pengeinstituttet som udgangspunkt ansvarlig for det økonomiske tab, som kunden måtte være blevet påført, svarende til differencen mellem stop-loss kursen og den faktiske nedlukningskurs.

Hovedreglen kan dog være fraveget i aftalegrundlaget, såfremt pengeinstituttet måtte have taget sine forbehold. Det forekommer, at pengeinstitutter nøje har beskrevet i aftalegrundlaget, at en stop loss-aftale ikke nødvendigvis indebærer en maksimumgrænse på det økonomiske tab, idet det kan fremgå, at aftalen blot indebærer, at pengeinstituttet ved førstkommende lejlighed efter stop loss-kursen måtte være indtrådt vil nedlukke forretningen. Dermed kan pengeinstituttet ikke umiddelbart drages til ansvar for, at forretningen ikke blev nedlukket til stop loss-kursen.

Det vurderes imidlertid at være en væsentlig forudsætning for, at pengeinstituttet kan henholde sig til et sådant vilkår, at dette klart og utvetydigt fremgår af aftalegrundlaget, ligesom det med nogen ret kan hævdes, at pengeinstituttet oven i købet har en forpligtelse til særligt at rådgive og vejlede om stop loss-aftalens reelle økonomiske og juridiske indhold. Det understøttes ved, at pengeinstitutterne har en lovmæssig forpligtelse til at yde en relevant, fyldestgørende og retvisende rådgivning.

Advokat Thomas Schioldan Sørensen bistår finansielle virksomheder og bankkunder omkring bankretlige problemstillinger, navnlig indenfor investeringer og økonomiske aftaler. Såfremt der måtte være spørgsmål eller bemærkninger i øvrigt til ovenstående, kan han kontaktes på tlf. 4242 2600 eller ts@rodstenen.dk.