Vestre Landsret - Bankkunde får medhold i sag om en valutaswap

Vestre Landsret har i en kendelse fra august 2017 bestemt, at en bankkunde kan modregne med et forældet erstatningskrav i en banks krav på betaling af den negative markedsværdi ved en valutaswap.

Advokat Thomas Schioldan Sørensen bistod bankkunden, og konsekvensen af kendelsen er, at byrettens dom er ophævet, og sagen er hjemvist til byretten til behandling af bankkundens synspunkt om, at den pågældende bank har ydet en utilstrækkelig og ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med valutaswapaftalens indgåelse.

De nærmere omstændigheder var, at bankkunden i 2008 indlod sig på en 5-årig valutaswap i Schweizerfranc. Som følge af stigninger i kursen for Schweizerfrancen, blev markedsværdien i 2009 og 2010 betydelig negativ. Som følge af den betydelige negative markedsværdi besluttede bankkunden i 2010 delvis at nedlukke valutaswap’en, og få måneder efter den delvise nedlukning blev den resterende del af valutaswap’en tvangsnedlukket.

Den negative markedsværdi blev finansieret ved låneoptagelse hos den rådgivende bank. Efter låneoptagelsen var der en længerevarende dialog og reklamationsforløb med banken. Efterfølgende udtog bankkunden stævning mod banken med krav om erstatning. Under retssagen gjorde bankkunden modregning gældende.

Bankkunden havde i forbindelse med valutaswapaftalens indgåelse modtaget rådgivning fra banken, ligesom han efter aftalens indgåelse løbende havde modtaget betalingsnotaer, rentenotaer og markedsværdiopgørelser. Desuden havde han indregnet valutaswap’en i sit personlige regnskab, ligesom han havde draget skattemæssig nytte af valutaswap’en.

Alligevel fandt Vestre Landsret – i modsætning til byretten – at bankkunden ikke havde udvist retsfortabende passivitet, og at bankkunden havde en retlig interesse i at få prøvet sit synspunkt om erstatning, idet han uanset forældelse i medfør af forældelseslovens § 24 kunne modregne i bankens krav på den negative markedsværdi.

Thomas Schioldan Sørensen bistår fortsat bankkunden under retssagen.

For nærmere spørgsmål eller bemærkninger til sagen og førelse af retssager, kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på tlf. 42 42 26 00 eller ts@rodstenen.dk.

Advokatfirmaet Rödstenen

Advokatfirmaet Rödstenen rådgiver Danmarks Økologiske Jordbrugsfond med udbud

Advokatfirmaet Rödstenen rådgiver ved etablering af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond samt udbud af aktier i Dansk Økojord A/S under stiftelse.

Advokat Thomas Schioldan Sørensen har bistået med etablering og stiftelse af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond i samarbejde med Økologisk Landsforening, Det samfundsnyttige Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening.

Fonden har til formål at bidrage til mere natur, bedre miljø og til generationsskifte i landbruget i Danmark ved at fastholde og øge det økologiske landbrugsareal i Danmark.

Fondens ledelse består af en række prominente personer i form af, bestyrelsesformand Lars-Christian Brask, næstformand Susanne Herfelt, Michael Vendelbo Mikkelsen, Steen Hildebrandt, Preben Marinus Lauridsen og direktør Kim Qvist.

Fonden kan bl.a. drive sine aktiviteter via datterselskaber. I den forbindelse har Thomas Schioldan Sørensen bistået med udarbejdelse af udbudsmateriale (prospekt) vedrørende udbud af aktier i Dansk Økojord A/S under stiftelse.

For nærmere oplysninger omkring fondens aktiviteter og udbuddet henvises til fondens hjemmeside www.jordbrugsfond.dk, hvor prospektet kan downloades.

For nærmere spørgsmål og bemærkninger til fonde, udbudsreglerne, korrespondance med Finanstilsynet, crowdfunding, FAIF-reglerne og kapitalfremskaffelse i øvrigt kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på tlf. 4242 2600 eller ts@rodstenen.dk.

Advokatfirmaet Rödstenen 

Advokatfirmaet Rödstenen rådgiver ved køb af aktier i GS-Eurolaser A/S

Advokat Thomas Schioldan Sørensen og Rasmus Lindhardt Jensen har bistået med købet af 85% af aktierne i GS-Eurolaser A/S.

Virksomheden har domicil i Hedensted og har specialiseret sig indenfor pladebearbejdning. Virksomheden overtages via en holdingstruktur af Ronni Odd Kristensen, der indtræder som CEO.

Thomas Schioldan Sørensen har indgående erfaring med køb og salg af virksomheder, herunder planlægning og salgsoptimering, forhandlinger og fremskaffelse af finansiering.

For nærmere spørgsmål og bemærkninger til køb og salg af virksomheder kan Thomas Schioldan Sørensen kontaktes på tlf. 42 42 26 00 eller ts@rodstenen.dk.

Den 8. maj 2017
Advokatfirmaet Rödstenen

Velkommen til Peter!

Peter Bjerre Bøystrup har siden 2004 beskæftiget sig med erhvervs- og selskabsret samt fast ejendom, og hans store ekspertise ligger særligt inden for overdragelse og rådgivning af tandlægeklinikker og liberale erhverv i øvrigt. Dermed opnår Rödstenen nu en styrket position på netop disse fagområder – helt i tråd med vores strategiske mål om at styrke advokatfirmaets kompetencer yderligere.

Read More